juleferie

jeg har haft en hel vild december.

jeg befinder mig et sted mellem ekstrem travlhed og stress - i hvert fald sådan, at ens krop gør underlige ting.

ingen tvivl om, at jeg værdsætter og nyder min hverdag på aarch.skolen helt ufattelig meget. jeg elsker miljøet og menneskerne der - ja, elsker. men, hvor er det dog utroligt, hvilke mængder af tid man placerer der. i denne uge var jeg der 34 timer på to dage med fuld power og koncentration.

nu er det så jul og ferie i to fulde uger. min krop har ganske enkelt ikke helt fattet budskabet og adrenalinen pibler stadig rundt over det hele.

ydermere synes jeg egentlig, det er temmelig uoverskueligt at skulle holde pause fra alle mine kære aarch.venner - men det må vel egenltig betegnes som et luksusproblem.

jeg håber, snart at finde tid til et lidt mere indholdsmæssigt interessant indlæg.

rigtig glædelig jul!

når man intet gør

sidder her på arkitektskolens hyggeligste og sikkert mindst julede tegnestue og tænker over, hvorfor jeg ikke bare går hjem - jeg når med garanti ikke mere i dag, og alle andres projekter giver pt meget mere kreativ mening i mit hovede end mit eget..

jeg savner julen som er opstået i min lejlighed. jeg er træt. jeg trænger muligvis til det der, de kalder juleferie.

det skyldes sandsynligvis markedet, der optog mig en hel weekend og alle forberedelserne til det forinden. nu sidder jeg så med en pengekasse med indhold, heldigvis, og finder det mere fornuftigt at køre pengene sammen med den "på kanten af det ladesiggørelige"-økonomi, jeg har som studerende. men nu havde jeg jo egentlig vedtaget og bestemt, at de skulle bruges på en god ting. ikke bare vaskepulver og toiletpapir. 

den sorte dame (skyldes beklædning og ikke sind dog) bemærker, at dette er et indlæg fremkommet måske af kedsomhed, måske mest af ubeslutsomhed. i hvert fald ikke på grund af interessante tanker.

nyd december! dens hygge og lys i mørke - den er så hurtigt forsvundet.

Touchwiz

så bliver jeg inden længe samsung touchwiz-indehaver.

det har jeg det på mange måder temmelig ambivalent med - for til at begynde med forsvor jeg, at jeg til alle tider kun skulle have nokia-tlf., så kom den her tynde, stilrene sony ericsson, som fik mig til at bryde løftet.

og nu har den tlf. mere eller mindre været i stykker siden købet, TDC vil erstatte den og siger til mig: "værsågod, vælg bare den mobil fra hylden, som du vil have"

det er jo både en drøm og et helvede, hvad i alverden skal man vælge?

ja, og således ifører jeg mig endnu en gang forræderens kappe og får en touch tlf.

fra SAMSUNG!

december

kalenderen skriver nu allerede december, og før jeg ved af det er den gået ligesom september, oktober og november - derfor har jeg her i aften (eller rettere nat) pyntet op, lige som den første glög er drukket og et par æbleskriver er sluset gennem halsen.

det er jo faktisk temmelig hyggelig med jul!

glædelig december

et sanset berlin

jojo, jamen jeg er her endnu egentlig - i hvert fald sidst jeg tjekkede.

siden sidst har jeg oplevet berlin. jeg siger oplevet, fordi jeg har set byen adskillelige gange, men aldrig rigtig udforsket kvarterer, set på huse, gader og byliv, menneskers bevægelser gennem specifikke områder eller sanset detajler. mine ture til byen har altid været i enten konference eller skole øjemed og således fordret en kulturmæssig tilgang til besøget med utallige besøg på

...

Chek Point Charlie, East Side Gallery, Fernsehturm, Den nye og gamle Rigsdagsbygning, Det Jødiske Museum, Museums Insel, Bauhaus Arkivet, obligatorisk tur gennem Tiergarten, Neue und Alte National Gallerie, diverse holocaust mindemonumenter, Brandenburger Tor, Alexander Platz med dets karakteristiske ur, Sony Center, KaDeWe, Kudam og Gedachtnis Kirche, Olympia Stadion, Alte Rathaus, Das Rote Rathaus, Spree

...

jo, jeg tror egentlig godt, man kan sige, jeg har set berlin, formelt set. jeg holder virkelig af byen. måske fordi det er som at komme tilbage til en gammel ven, der dog hele tiden forandrer sig?

sikkert er det i hvert fald, at jeg nu har tilføjet Prinzlauerbergs Kastanienallee samt Oberberger Str. (U2 Pankow) til min liste over uundværligheder i byen - ligesom jeg nødigt vil undvære et gensyn med området omkring Harkescher Markt (S75 Spandau).



har du endnu ikke været der, er det en stor fejl! foranderlighed, historie, kulturbombardement, venlighed og rummelighed er bare nogle få af de kvaliteter byen har.

kom afsted - og skriv endelig, hvis I mangler gode adr., billige hoteller, skønne caféer, vidunderligt secondhand, fantastiske boghandler..

jeg tager afsted igen meget meget snart

berlin

NAT I BERLIN
Tom Kristensen 1921

hesteklapren! hesteklapren!
hestesko og hestehov!
denne by er fuld af heste.
jeg skal sove. hvem der sov!

(…)

endeløse tog af drosker,
varskoraab og kvindehvin!
denne by er fuld af kvinder.
hvem kan sove i berlin?

kvindetrippen, hestetrampen,
hestevrinsken, kvindehvin.
kvindelige, raa kentaurer
hærger hver en nat berlin.

hør, de braser mod hotellet
og forcérer dets entré.
langs terrazzogulvet klinger
flugten af en skræmt portier.

(…)

kvindelæber, hestemuler,
aaben mund og krænget grin.
denne by er fuld af syner.
hvem kan sove i berlin?

jeg kan i hvert fald ikke, når jeg fra mandag - fredag bruger min tid i byen. det er en helt fantastisk by med en utrolig intenst historisk fornemmelse og en ukuelig foranderlighed.

københavn

københavn

for mig et sted jeg kender i punkter. eller måske rettere detaljer. det kan være en enkelt gade, en café eller butik, men det store billede, hvor man ved i hvilken retning en bestemt bygning eller gade er, har manglet. i hvert fald indtil for nylig.

specielt fredag, da jeg med arkitektskolen var gennem byen, for at se og tegne alle de gamle, historiske steder tænkte jeg, at her føler jeg mig efterhånden godt hjemme.

nu ved jeg, hvor jeg er - cirka. jeg genkender pulsen, stemningen, atmosfæren. det udefinerbare et-eller-andet, der gør, at man trives, holder af og ikke mindst slapper af.

jeg tænker, at der kunne jeg faktisk godt tænke mig at leve

så kom jeg hjem i dag og tænker "her kan jeg også godt leve"

dilemma

:-)

hvad er frihed?

hvad er frihed frihed til?
til at gøre, hvad man vil,
blot man nøje passer på,
kun at gøre, hvad man må.

når nok bare er for meget

jeg tror egentlig, at jeg er rimelig normal - sidst jeg tjekkede var måleren ikke helt på overarbejde endnu.

men hvad nu, når man er den type menneske, som helst vil kunne alting, hele tiden, meget perfekt og som ikke må brokke sig, blive træt og sige fra - når man er sådan en, alle regner med og spørger om alt mellem himmel og jord. når de kigger underligt på en, hvis man får taget sig sammen og siger fra. hvad nu, når man faktisk har prøvet, hvad det vil sige at have stress, ikke som i travl, men som i "alting ramler og jeg kan ikke længere selv gøre noget ved det". hvad nu når man faktisk har det fantastisk, men lige rigeligt intensivt, hvad nu når man konstaterer, at måske er for meget flødeskum ikke godt. hvad nu, når man knækker lidt og skal gøre den hyper skræmmende erkendelse, at man ikke kan bære alting i denne verden selv, hvad nu, når man bliver en lille smule pissebange for at nå dertil igen. hvad nu hvis..

man i bund og grund er meget glad, og så alligevel bare er et menneske.

har man så tegnet for mange lange lige streger på et papir i frihånd (i TO dage)? og skal man så bare være ligeglad med at man er 6 opg. bagud, fordi dem, der bestemmer, synes det er forrygende fantastisk bare at liniere?

er der nogen, der ved, hvor man kan blive ansat til at kvadrere blokke? er der nogen, der er udlært i "slap af 1 - for begyndere" - et kursus om livet uden dårlig samvittighed?

er der nogen, der gider fortælle damen, at hun skal gå i seng, skal droppe perfektionismen et kvarter hver dag?

eller skal jeg bare erkende og acceptere, at min hjerne tilfældigvis er højreminded, meget visuel og utrolig perfektionistisk anlagt (der er beviser ;-))?


hav en velsignet fantastisk uge. husk at tænke efter, trække vejret, spise sundt, grine meget over ingenting. husk, du ikke er alene. husk .. at slappe af.

det der er så svært at få øje på

er der andre end mig, der har overvejet,
hvorfor man nogle gange kan kigge ud i luften i ufattelig lang tid
uden at kede sig, mens det er en umulighed til andre tider?


jeg kan ikke lige helt forklare billedets sammenhæng med teksten, men det er en af de der dage,
og så får man nogle skæve associationer - skønt er det i hvert fald.

fryd og snøft

billeder fra det skønne Sverige - der var så dejligt.

men det er nu med en smertens stemme, jeg viser disse fotografier,
for mit elskede kamera har besluttet at pådrage sig efterårssyge,
og linsen står for skud.. vræl, mit überfantastiske Eos 450D virker ikke.
ja, og derfor er billedkvaliteten temmelig svingende.

heldigvis er der da garanti på apparatet, men en tung sten har lagt sig på mit hjerte

vil du ikke godt blive frisk igen

efterårs sverige

jeg er på ferie i sverige

bloggen står derfor lidt stille

skønt er her

hvad støvsugere og køleskabe har med hinanden at gøre

man skulle ikke tro det, men sammenhængen mellem disse to objekter er forbløffende stor. i hvert fald hos mig, hvor køleskabets indhold forsvinder (måske det faktisk aldrig rigtig har været der?) som støv i støvsugerslangen.


muligvis kan der til sammenhængen knyttes den kommentar, at jeg mere eller mindre aldrig er hjemme. jeg sover der, jeg vågner der, men ellers har jeg siden septembers begyndelse boet ubegribeligt mange timer i bygningerne 200 m fra min fra jorden højt løftede oase. det medfører manglende tid til indkøb - det selvom min lokale dagligvarebutik først lukker kl. 22.00.

ja, og nu sidder jeg så her og har indtaget den mest besynderlige (sen)aftensmad. er det tydeligt nok, at jeg egentlig glæder mig ufattelig meget til næste uges ferie?

en løftet hånd

noget er igen forandret. igen har jeg afgivet et løfte.
igen har jeg haft en pause og tid til at tænke efter.

jeg har de sidste dage løftet mine hænder sammen med hundredevis af andre kristne.
tegningen her fik mig til at overveje symbolikken i løftede hænder.

når et skolebarn løfter hænderne i klassen, er det et udtryk for flere ting. man har et spørgsmål, som man kan stille til en lærer, der ved bedre og som af barmhjertighed og omkostningsfrit vil hjælpe dig til at kunne akkurat det samme som sig selv. man spørger, fordi man er uviden og længes efter og har et håb om at blive læren lig og man spørger i fast tillid til at læren vil hjælpe, i tillid til at læren møder dig i kærlighed, bifalder dit mod og gengælder din åbenhed til fulde. endelig spørger man og får samme svar formuleret om og om igen, forklaret på nye måder - indtil man har fanget pointen.

alt det rummer en løftet hånd til Jesus.

har du overvejet det?

agyness deyn bare spejlvendt

agyness deyn har den sejeste frisure i verden, synes jeg. helt definitivt.

hun er model, mager, drenget og har max attitude - i hvert fald noget af det modsat mig - og alligevel har jeg nu besluttet, at jeg skal klippes à la hende i næste uge. det bliver vildt og forhåbentlig godt. under alle omstændigheder bliver det nyt og anderledes. samtidig skal jeg nu indtræde i brunetternes verden, når jeg på torsdag lader lokkerne farve en del mørkere.

så jeg har med andre ord tænkt mig at blive den på adskillelige punkter omvendte agyness deyn.

ustrukturerede glædespunkter

kontonumre, underskud, overskud, computere og nullermænd, stiktrøjer, kaffe, børnepasning og teknisk tegning, frustration iblandet fryd og gammen, fest, farver og fred, søvn og frihed, smoothies samt uldne sokker i begyndende kulde

ja, hvad skal man skrive om? jeg ved ikke, hvad jeg vil med dette indlæg. måske finde en retning og en bevidsthed i et kaos af ustrukturerede glædespunkter. der foregår alt muligt i og uden for mig for tiden. jeg elsker livet og nyder, hvor jeg er; forsøger fibrilsk at holde fokus i glæden.

efter i lang tid ikke rigtig at have været tilstede i livet, har jeg det endelig rigtig godt igen - man kan bogstavelig talt sige at latteren har taget over for bekymringerne - og det er jo dejligt!
til gengæld synes der altid på en eller anden vis at følge en art tomrum efter vild opmuntring. jeg har det skønt, jeg er glad og taknemmelig, men føler også, at jeg virkelig må huske at være tilstede og forblive bevidst, så jeg ikke igen forsvinder fra mig selv.


når man gang på gang hører sig selv sige: "jeg har det bare rigtig rigtig godt og elsker Arkitektskolen, dens mennesker og projekter højt", så bliver sætningen i gentagelsen jo ikke mindre sand, og alligevel er det just dér ordene kan forsvinde ind i sig selv, og man glemmer vægten og betydningen i virvaret af sætningskonstruktioner. pludselig stopper man op, ser sig om og spørger "hvordan endte jeg dog her?!"

det siges, at lykke opleves/åbenbarer sig i glimt, hvilket jeg ikke vil modsætte mig. selvsagt kan jeg derfor heller ikke gå rundt som et omvandrende overskuds/lykkeorakel - det ved jeg godt. men hvor finder man opskriften på at forblive der, hvor ting giver mening? hvor glæden er reel? hvor taknemmeligheden og ydmygheden overfor ens velsignede jeg er dybfølt?

for er jeg bevidst om det, kan jeg ikke være i mig selv af fryd, dog hører jeg efterhånden mig selv give et standartsvar i korte komprimerede sætninger. hjælp mig til at holde fast, du gode gamle liv. jeg kan ikke forblive i den berusende henrykkelse, men kan jeg dog ikke få lov at holde fast i den dybe glæde?

her er jeg. kathrine.
taknemmelig. glad.
men også bare et menneske.

kan købes for penge

Pude af vintagestoffer med tryk, inkl. fyld. 300,- + porto.

Akryl på lærred, 18x24cm.

Akryl på lærred, 20x20cm

Arkyl på lærred, 100x50cm. Privateje.

yderligere info

på mail, sms eller facebook

you've got mail

min meget gode veninde er taget på højskole, hvilket er en forfærdelig pinsel på alle tænkelige måder. til gengæld har jeg i dag modtaget andet håndskrevne brev fra hende - fint dekoreret og med fornemmelsen af hende i papiret. og lige i det jeg åbner min hoveddør og ser det ligge på mit bord og får en forunderlig følelse i kroppen, må jeg igen konstatere, at et rigtigt brev simpelthen bare er fantastisk og kan noget som hverken sms'er, mails eller facebook kan hamle op med.

det tager nemlig vores kostbare tid at skrive, komme frimærke på og endelig finde en af de efterhånden sjældne røde postkasser - nogen har tænkt på og ville bruge tid på mig. jeg synes, det er fantastisk og gør mig helt gennemglad. er det lykke?

øjeblikke fra en hverdag

små øjeblikke fra en hverdag på tegnestue - vi elsker det

motordel, lodninger, tegning, støbning, modelteknik, krokodillenæb,
blæselamper og svenskermusik,
rumlighed, præcision, perfektion og tegnestuehygge - primært koncentreret om "fællescomputeren", hvilket vil sige min

brombær, is og andre gøremål

efteråret er virkelig begyndt at ånde mig i nakken med lun, men dog køligere luft, mørkere eftermiddage og startende hulestemning indendøre omend jeg stadig ikke har fundet jakken frem ej heller strømper og uldne sokker.

dog er der jo mange dejlige ting ved september - eksempelvis æbler og brombær. æbler er som sagt i haven; brombærene ved brabrandsøen, og dér går turen til på mandag, så fryseren kan fyldes med skønne bær til smoothies, marmelade og andet godt.



efterårets komme har til gengæld også den konsekvens, at paradIs vinterlukker (først til oktober, men man må vel have en chance for afsked 3, 4, 5...), og det måtte selvfølgelig afsluttes med manér. således har jeg været afsted både i går og i dag - pink grape, mandel m. chokolade og pistacie anbefales varmt!

kommende weekend står i TUFs tegn. det kan ikke undgå at blive fantastisk - specielt fordi vi denne gang bliver knap 60. det er utroligt at se, hvordan projektet i den grad er blevet velsignet - hav det gerne i tanker og bøn!

god weekend!

æbler

jeg er egentlig ikke særlig vild med æbler. de er ofte for søde, for melede, for sure, fulde af mærker eller orm, for parfumerede eller plastikagtige - de unaturligt grønne med ekstrem tyk voksskal og melet, tamt, ikke specielt velsmagende frugtkød har aldrig været noget, det faktisk er meningen, man skal proppe i munden og få næring af; en ting man er sikker på ikke sker.

men een ting er æbler, som pink lady og golden delicious. en helt anden ting er de æbler, der i al sin deforme og plettede skønhed hænger på fire gamle æbletræer i mine forældres have. se, det er æbler! og de smager faktisk forrygende.

jeg elsker fornemmelsen af at gå ud i haven og mærke det efterårsfugtige græs mellem tæerne akkompagneret af lyden af første salige æblebid. så bliver livet ikke meget rigere - samme fornemmelse får jeg ved første ribsbær og senere på året den første mandarin.

til gengæld går der ufattelig meget til spilde hvert eneste år - hvor samler vi dog mange sække æbler sammen og kører på affaldsstationen! sidste år gjorde vores naboer noget ved sagen, idet de købte en æblepresser og en hel dag fabrikerede 3-4 familier hjemmelavet æblejuice - jeg siger jer. det var himmelsk!

ambitionen er således i år at gøre dem kunsten efter og udnytte de rige ressourcer af fantastiske og meget velsmagende (tilmed også økologiske) æbler, vi har til fri afbenyttelse.

god æblehøst!

festugeassociationer til hverdagen i al almindelighed

byen ligner ikke sig selv. det er festuge i århus, og det betyder, at der er uforholdsmæssigt mange mennesker alle steder - der er musik, dans, en lang og rød sofa-allé langs med store torv, country-, tyroler og så videre-telte, fadøl i lange baner + dertilhørende plastikkrus også uden for affaldsspandene, der er spottilbud, for lang kø i baresso kl. 17 i dag og ikke mindst kan børn få sig en tur i åen ved magasin inden i en gennemsigtig plastikbold (så skulle man lige have været 10 år yngre). det er et fantastisk og sælsomt syn, som dog noget komisk vækker stærke associationer til mus, når de karter rundt i et drejende hjul.

hvert år har jeg diskussionen med min rumbo om, hvorvidt dette folkelige tabernakkel alene er til gene for al almindelig hverdagslig (jo, det er et ord, første gang set og brugt på Århus Statsgymnasium i mine dansktimer) trivsel eller det rent faktisk også rummer visse kvaliteter. jeg er absolut af sidstnævnte opfattelse, for jo vist det er da en smule frustrerende, at en tur gennem 8000 tager anseeligt længere tid, men omvendt markerer "folkefesten" en forskel fra den gammelkendte hverdag, og det er nu egentlig ret forløsende.



netop århus festuge og min studiestart har i sandhed fået mig til at overveje betydningen af at værdsætte hverdagen. hvad ville festen eller mere generelt betegnet afvigelsen betyde var det ikke for hverdagen; det almindelige, gengse? intet! den ville jo bare udvikle sig til en ny hverdag, bare på et højere niveau.

livet har godt af tid til hvile, tid til glæde, eftertænksomhed, fest, impulsive idéer - lidt og meget godt og blandet.

fyld din hverdag med noget du nyder! når alt kommer til alt er der alligevel altid mest af dén, så lev dog for den og se ikke kun normalen som et farvand mellem (højde)punkter!

jeg er landet et sted nu, hvor hverdag er ovenud forrygende - er du ikke der, så håber jeg virkelig, at du vil ændre dit liv til du finder det, som gør dig gennemglad og giver dit liv mening!

jeg har tabt mit hjerte

JEG ELSKER DET!

egentlig har jeg jo lavet den visuelle regel for mig selv her på bloggen ikke at lave store bogstaver, men når det drejer sig om at beskrive den sidste uge af mit liv, så kan intet mindre gøre det.

jeg er nu officielt stud. aarch, og lad mig bare sige det sådan - jeg har i den grad fundet min hylde! aldrig har jeg haft så let ved at starte et nyt sted, aldrig har jeg været så meget oppe at flyve over noget. det er på alle måder topfedt at være sammen med sjove og interessante mennesker, der allesammen er lige så kompromisløse, idérige, perfektionistiske og nørdede omkring den kreative skabelses proces som mig selv.

og så prøver jeg for første gang i mit liv at starte et sted, hvor alle er der, fordi de vil det og ikke fordi de skal eller bør. det gør en kæmpe forskel. alle er super motiverede for at lære hinanden godt at kende. andet ville også være omsonst, idet skolen - ifølge vores tutorer - bliver vores hjem de næste fem år; lidt i stil med kollektivmiljøet.

jeg har tabt mit hjerte - jeg ELSKER det

¤¤¤

kl. 10.15 sker det - jeg drager afsted og tager springet
ud i rus-turens dybe vand på AAA Arkitektskolen Århus

jeg glæder mig. jeg er spændt. jeg har kvalme.

og dog er jeg sikker på, at det bliver rigtig godt,
når lige den første nervøsitet og iøjentagen er overstået.

pas godt på hinanden i bloggerland så længe

du som styrer

1) jeg er stadig ikke færdig med Luftkastellet, der blev sprængt,
men jeg kan alligevel ikke nære mig
2) egentlig skulle dette være min personlige trosbekendelse

men det bliver det ikke. tine gjessø har skrevet eller er i hvert fald i gang med at skrive sin personlige trobekendelse. min søster fik samme opgave en af de første skoledage i 9.B - velkommen tilbage børn, værsågod, her er en bombe.
og lige netop denne ret omfangsrige og dybdegående opgave - i det mindste hvis man tror på mere en "sol gir' varme" og "popcorn" - fik mig til igen at overveje sagen. efter min mening er der nemlig stor værdi i at definere rammerne for sin tro personligt og tage stilling til de gamle nok så betydningsfulde ord, som dog mister sin kraft og betydning, idet de bliver en form, et hylster, en ramme om et ritual.

jeg er overbevist om, at trosbekendelsen såvel som fader vor for mange mennesker har fået een samlet betydning - som sådan er det fint - men enkeltdelene af teksten går tabt, sålænge den rables af i en hastighed så stor, at man på det nærmeste snubler over ordene. "ja, jeg tror på ham Jesus, ja, han døde vidst (for mig?) og ham Helligånden er da fin - noget med en vind eller hvad?"

netop af den grund beder jeg sjældent selv fader vor, for den er en form for mig - jeg beder nok ofte det samme, men med mine egne ord, så jeg rent faktisk er klar over, hvad jeg forsøger at snakke med Jesus om.

min ambition de sidste dage har således været at skrive noget af det, der kan kaldes min trosbekendelse. ikke en stor teologisk udredning, men med jævne ord at prøve at gøre rede for kernen i min tro.

indtil jeg har noget at byde på, så tjek jokerens bud på sin personlige fader vor fra pladen alfahan.

Fader Vor
Du som styrer i himlen
Respekten er din - Jeg er nede med dit rige
Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med
Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up, og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd'er
Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet
Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig
For Evigt, der
Amen!

Hvad synes du?

overlever hun egentlig?

så sidder man her og ville gerne have hovedet fuld af begavede tanker og lækre formuleringer, men i virkeligheden må jeg nok bare tilstå, at den største del af min tankevirksomhed samler sig om betegnelser som: Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist, Millenium, Piger, der leger med ild, Mænd, der hader kvinder og endelig noget med nogle luftkasteller, der sprænges i luften.

hvis du ikke ved, hvad det handler om, har du ikke læst Stieg Larsson-triologien - OG så har du meget tilgode! tillykke med, at du har dejligt mange siders fabulerende fantastisk underholdende plot-kunst at give dig i kast med.

jeg dukker ikke op til virkelighedens overflade igen, førend tredie og netop påbegyndte afrunding af historien er tilendebragt - dvs. om 671 sider.

beklager - vi ses senere =)

summer/autumn 2008

billeder fra en netop øverstået og helt igennem dybt fantastisk weekend i sommerhus i Juelsminde ved stranden.
kan man andet end føle sig overvældet og taknemmelig over muligheden for at låne sådan en lille skønplet på jorden?

dagen var sommerlig og alligevel med blæst - havet, himmelen og naturen var i oprør, lyset var fortryllende. det er absolut den bedste medicin jeg kan foreslå; at bruge en dag ved havet.