mandag den 9. november 2009

lidt om erkendelse og identitet


her i weekenden faldt jeg over en bunke af ting fra gamle dage, som af en eller anden grund - eller mange grunde - er fundet værdige til endnu at optage plads. mellem gamle stile, udtalelser og andet papir lå notesbogen. denne linierede bog med pink omslag fik jeg tilegnet i 6. klasse af min lærer, Miriam, med beskeden om, at dette IKKE var en dagbog - kun beregnet for egne øjne - men et værktøj til at øve sig i skrivning, formidling og refleksion.

vi kunne skrive, hvad som helst. klippe ud og klistre ind. eller som det lød "øve sig i synonymer og ordforråd ved eks. at skrive alle de ting, vi kunne komme i tanke om i forbindelse med køkken". som sagt så gjort, og dermed har jeg en meget langt, meget udførlig liste over grydeskeer, pander, piskeris og diverse apparater. i sig selv meget sjovt, omend det jeg egentlig hæftede med ved efter endt læsning var en anden ting.

det slog mig, at det billedet, jeg har af mig selv som 11-13-årig er et andet, end det jeg kunne læse mig til. mine tanker, refleksioner, bekymringer og udbrud fra tiden omkring millenium er så befriende umiddelbare; knyttet til den nære oplevelse og ikke præget af en specielt udviklet evne til at se tingene i det fine fugleperspektiv. det overraskede mig. situationer og oplevelser fra den tid står i hukommelsen i et ganske andet og i højere grad nuanceret lys.

det fik mig til at tænke på min afsluttende dansk-stil i gymnasiet (tidligere publiceret her), hvor jeg fabulerer over, hvad identitet er og knytter sig til. min konklusion derfra passer glimrende herpå - identitet må være summen af oplevelser og erfaringer. således er identitet en status, et bagudskuende øjebliksbillede, som ikke lader sig definere af fremtiden, før fremtid er fortid.

netop derfor er mit billede af mig selv for 10 år siden også et andet, fordi min verden - heldigvis da - er blevet en anden. den helt afgørende faktor her er jo et skift fra barndom til det nye kapitel voksendom, hvis sider jeg efterhånden også har vendt nogle stykker af.
erkendelsen, som jeg hæfter mig ved, er, at det giver god mening at fastholde disse øjebliksbilleder. der er stor værdi i opdagelsen af, hvordan verden så ud dengang, så opfattelsen af mig indeholder fikspunkter tegnenede en udvikling frem for blot summen er det, der definerer mig nu.

det må alt andet end lige give et langt mere nuanceret billede på selvet. en opfordring skal derfor lyde - fasthold af og til det spontane i billeder, ord eller andet.

måske der er en grund til dagbøgernes popularitet? er vi i virkeligheden overordentligt disponerede for glemslen, og trives vi godt i dovenskabens ikke-reflekterende verden?

søndag den 18. oktober 2009

ÅRHUS vs. KØBENHAVN



Rute 1 rød Klostertorvet, Museumsgade

Rute 2 blå Tog, Cykel, Gl. Munkegade

Rute 3 grøn M.P Bruuns Gade, Elektronik Lavpris, Pustervig, Læge

Rute 4 orange Skolebakken, Emil Vetts Passage, El Giganten, Salling, Føtex, Bruuns Galleri

Rute 5 violet DSB billetkontor, 7 Eleven, TP Musik, Føtex, Badstuerock

Rute 6 gul H&M, Bøger&Papir, (Aros) Dyrehandel, Føtex, Hjem

Rute 7 pink Thorvaldsensgade, Borgerservice, Magasin, Hovedbiblioteket

Rute 8 lys blå Nørreport, Posthus, Kiosk, Visit Århus, Nørreport

Rute 9 brun DSB, Salling, Café, Hjem samme vej

Rute 10 blågrøn Nørreport, Hovedbiblioteket, Charlies

Rute 11 hvid Hjem, Borgerservice, Samsøe & Samsøe





det ene sted kender jeg. godt og indgående. det andet må betegnes som en for bekendte god gammel fælles ven - besøgt og nydt, men altid med distancen som fætter.
lige pånær at de bekendte, vennerne, leger med tanken om at gøre den gamle ven til en livsledsager - hvis ikke det allerede er sket.
jeg splittes mellem fastland og ørige. det aflæselige, vante, genkendelige, indgroede vaner; en dybføltkærlighed og den stadig nye, berusende flirt med storsnudernes minimetropol.

jeg ærges over at disse to herlige pletter (af den skønne slags) ikke kan sammensmeltes til eet.
tænk hvis afstanden ikke skulle koste mig en halv tusindlap, men blot nogle flygtige tramp i et par velsmurte pedaler.
mit ønske.

indtil da lever vi videre i dette skizofrene univers.

lørdag den 15. august 2009

tårer



gråd af

glæde fortrydelse frustration
ophidselse afmagt vrede
overvældelse uoverskuelighed
fortvivlelse overraskelse ulykke
sorg
håb lykke smerte
fryd frihed fred forvirring
forundring uretfærdighed


det er mig en gåde, hvordan en dråbe af regn i min øjenkrog kan indeholde alt dette med en lethed, der sjældent macther betydningens tyngde

hvorfor er det sådan?

mandag den 27. april 2009

en sludder med tv2


så blev man ringet op af tv2 i eftermiddag: "Ja goddag, det er x fra tv2 - øh, er du i Mexico?"

her står man over for den røde eller blå pille fra Matrix eller tale fra Festen. jeg valgte at være ærlig og fortælle kort, hvordan det hele stod til. men alene fordi jeg synes, det er super ubehageligt, at de på en eller anden spidsfindig måde har fundet mig via dette pragtstykke(?) af en blog, fik jeg ualmindelig meget lyst til at stikke dem den gode historie, de higer efter og smøre lidt tykt på: "hhhrrr..jo jeg har faktisk gået og haft det lidt småunderligt med svimmelhed (hvilket ville være sandt og retfærdiggøre svaret en anelse, men..) den seneste tid."

idioten med den journalistentusiastiske stemmeførsel satte trumf på, når du spiller med spørgsmålet: "nå, men kender du så måske ikke nogle - måske studerende - der er i Mexico for tiden?!" NEJ vel, jeg har lige sagt, at vi var en godt hundrede stykker derovre for præcis en måned siden.

1) Jeg kunne i princippet godt være en omvandrende trussel for Danmarks sikkerhed, idet udbruddene også forekom i marts.

2) sådan kan man så også finde ud af, at det er HELT fint, at jeg ikke forsøgte mig med journalistfaget!

torsdag den 5. marts 2009

mexico


jeg er i mexico i denne tid. lige nu er vi paa besoeg paa et universitet
for arkitektur, design, musik m.m. CUAAD i Guadalajara, hvor vi har lavet en workshop med de mexicanske studerende. en spaendende og udfordrende oplevelse, da deres engelskkundskaber er yderst begraensede.

det er fantastisk berigende og meget tankevaekkende at besoege landet. her oplever jeg for foerste gang i mit liv slum, naar det virkelig er alvor. her oplever jeg kvalmende rigdom og den store kloeft der findes mellem de to ting. her saettes mit eget liv i perspektiv med foelelser og ikke kun med forstand, hvilket naturligvis er berigende og vigtigt. man fyldes af taknemmelighed og samtidig ogsaa kvalmende flovhed over de billigere priser her - man kan uden problemer leve de riges glaeder ud, men vil man det, naar nu man kan?

i morgen gaar turen videre til stillehavet og vi oejner allerede den mere afslappede ferie, vi har i vente.

hasta la vista

søndag den 15. februar 2009

glæden ved de kedelige ting



endnu en søndag har jeg tændt for musikken. fundet klude. spande. sulfo. skurepulver. og. meget. meget. mere.
og nu sidder jeg til duften af ren luft iblandet ajax og synet færre støvmider forhåbentlig.

som regel er rengøring udskældt og udråbt til at være en plage, som bare skal overståes - og ja, min vasketøjsbunke ville jeg da også gerne være foruden, men omvendt må jeg slå et slag for værdien af de mere uinspirende ting, som skal gøres igen og igen i en uendelighed. for nøjagtig som når jeg løber en tur, kan jeg fordøje ugens indtryk, koble hjernen fra og bare lade tankerne løbe frit. det er faktisk ikke så tosset.

hvis man er bare lidt lige som jeg, er man en enten-eller type. jeg kan godt få for meget at lave og længes efter at gøre ingenting, men har jeg så en uventet fridag, går jeg i spåner og bliver rastløs. der er ligesom ikke rigtig nogen mellemvej.

jeg vil derfor bestræbe mig på at gøre "de sure pligter" til en fest for tanker, støj og uro fra det indre - og hygge mig med at se resultatet af mine anstrengelser.

hvem siger så i øvrigt, at det er uinspirerende arbejde? der skal jo ryddes ud på harddisken for at nye idéer kan få plads.

fat kost og spand. lav en hitliste på iPod'en. og bliv inspireret og glad i låget af og over et rent hjem.

rigtig god og velsignet uge!

torsdag den 12. februar 2009

..mexicofeber..


ja, jeg må jo indrømme, at jeg er en sjælden gæst i blogverdenen i disse tider. livet går travlt, men godt med arkitektbrillers beskuelse af verdenen, og man mærker indoktrineringen indfinde sig i sjælen - helt som planen er.

inden længe, faktisk om halvanden uge, går turen til Mexico - en måned i sol og varme på den modsatte side af Jorden. mexicofeberen ankomst har meldt sig, og gode råd om vind og vejr modtages med tak.