er der andre end mig, der har overvejet,
hvorfor man nogle gange kan kigge ud i luften i ufattelig lang tid
uden at kede sig, mens det er en umulighed til andre tider?
jeg kan ikke lige helt forklare billedets sammenhæng med teksten, men det er en af de der dage,
og så får man nogle skæve associationer - skønt er det i hvert fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar