agyness deyn bare spejlvendt

agyness deyn har den sejeste frisure i verden, synes jeg. helt definitivt.

hun er model, mager, drenget og har max attitude - i hvert fald noget af det modsat mig - og alligevel har jeg nu besluttet, at jeg skal klippes à la hende i næste uge. det bliver vildt og forhåbentlig godt. under alle omstændigheder bliver det nyt og anderledes. samtidig skal jeg nu indtræde i brunetternes verden, når jeg på torsdag lader lokkerne farve en del mørkere.

så jeg har med andre ord tænkt mig at blive den på adskillelige punkter omvendte agyness deyn.

ustrukturerede glædespunkter

kontonumre, underskud, overskud, computere og nullermænd, stiktrøjer, kaffe, børnepasning og teknisk tegning, frustration iblandet fryd og gammen, fest, farver og fred, søvn og frihed, smoothies samt uldne sokker i begyndende kulde

ja, hvad skal man skrive om? jeg ved ikke, hvad jeg vil med dette indlæg. måske finde en retning og en bevidsthed i et kaos af ustrukturerede glædespunkter. der foregår alt muligt i og uden for mig for tiden. jeg elsker livet og nyder, hvor jeg er; forsøger fibrilsk at holde fokus i glæden.

efter i lang tid ikke rigtig at have været tilstede i livet, har jeg det endelig rigtig godt igen - man kan bogstavelig talt sige at latteren har taget over for bekymringerne - og det er jo dejligt!
til gengæld synes der altid på en eller anden vis at følge en art tomrum efter vild opmuntring. jeg har det skønt, jeg er glad og taknemmelig, men føler også, at jeg virkelig må huske at være tilstede og forblive bevidst, så jeg ikke igen forsvinder fra mig selv.


når man gang på gang hører sig selv sige: "jeg har det bare rigtig rigtig godt og elsker Arkitektskolen, dens mennesker og projekter højt", så bliver sætningen i gentagelsen jo ikke mindre sand, og alligevel er det just dér ordene kan forsvinde ind i sig selv, og man glemmer vægten og betydningen i virvaret af sætningskonstruktioner. pludselig stopper man op, ser sig om og spørger "hvordan endte jeg dog her?!"

det siges, at lykke opleves/åbenbarer sig i glimt, hvilket jeg ikke vil modsætte mig. selvsagt kan jeg derfor heller ikke gå rundt som et omvandrende overskuds/lykkeorakel - det ved jeg godt. men hvor finder man opskriften på at forblive der, hvor ting giver mening? hvor glæden er reel? hvor taknemmeligheden og ydmygheden overfor ens velsignede jeg er dybfølt?

for er jeg bevidst om det, kan jeg ikke være i mig selv af fryd, dog hører jeg efterhånden mig selv give et standartsvar i korte komprimerede sætninger. hjælp mig til at holde fast, du gode gamle liv. jeg kan ikke forblive i den berusende henrykkelse, men kan jeg dog ikke få lov at holde fast i den dybe glæde?

her er jeg. kathrine.
taknemmelig. glad.
men også bare et menneske.

kan købes for penge

Pude af vintagestoffer med tryk, inkl. fyld. 300,- + porto.

Akryl på lærred, 18x24cm.

Akryl på lærred, 20x20cm

Arkyl på lærred, 100x50cm. Privateje.

yderligere info

på mail, sms eller facebook

you've got mail

min meget gode veninde er taget på højskole, hvilket er en forfærdelig pinsel på alle tænkelige måder. til gengæld har jeg i dag modtaget andet håndskrevne brev fra hende - fint dekoreret og med fornemmelsen af hende i papiret. og lige i det jeg åbner min hoveddør og ser det ligge på mit bord og får en forunderlig følelse i kroppen, må jeg igen konstatere, at et rigtigt brev simpelthen bare er fantastisk og kan noget som hverken sms'er, mails eller facebook kan hamle op med.

det tager nemlig vores kostbare tid at skrive, komme frimærke på og endelig finde en af de efterhånden sjældne røde postkasser - nogen har tænkt på og ville bruge tid på mig. jeg synes, det er fantastisk og gør mig helt gennemglad. er det lykke?

øjeblikke fra en hverdag

små øjeblikke fra en hverdag på tegnestue - vi elsker det

motordel, lodninger, tegning, støbning, modelteknik, krokodillenæb,
blæselamper og svenskermusik,
rumlighed, præcision, perfektion og tegnestuehygge - primært koncentreret om "fællescomputeren", hvilket vil sige min

brombær, is og andre gøremål

efteråret er virkelig begyndt at ånde mig i nakken med lun, men dog køligere luft, mørkere eftermiddage og startende hulestemning indendøre omend jeg stadig ikke har fundet jakken frem ej heller strømper og uldne sokker.

dog er der jo mange dejlige ting ved september - eksempelvis æbler og brombær. æbler er som sagt i haven; brombærene ved brabrandsøen, og dér går turen til på mandag, så fryseren kan fyldes med skønne bær til smoothies, marmelade og andet godt.



efterårets komme har til gengæld også den konsekvens, at paradIs vinterlukker (først til oktober, men man må vel have en chance for afsked 3, 4, 5...), og det måtte selvfølgelig afsluttes med manér. således har jeg været afsted både i går og i dag - pink grape, mandel m. chokolade og pistacie anbefales varmt!

kommende weekend står i TUFs tegn. det kan ikke undgå at blive fantastisk - specielt fordi vi denne gang bliver knap 60. det er utroligt at se, hvordan projektet i den grad er blevet velsignet - hav det gerne i tanker og bøn!

god weekend!

æbler

jeg er egentlig ikke særlig vild med æbler. de er ofte for søde, for melede, for sure, fulde af mærker eller orm, for parfumerede eller plastikagtige - de unaturligt grønne med ekstrem tyk voksskal og melet, tamt, ikke specielt velsmagende frugtkød har aldrig været noget, det faktisk er meningen, man skal proppe i munden og få næring af; en ting man er sikker på ikke sker.

men een ting er æbler, som pink lady og golden delicious. en helt anden ting er de æbler, der i al sin deforme og plettede skønhed hænger på fire gamle æbletræer i mine forældres have. se, det er æbler! og de smager faktisk forrygende.

jeg elsker fornemmelsen af at gå ud i haven og mærke det efterårsfugtige græs mellem tæerne akkompagneret af lyden af første salige æblebid. så bliver livet ikke meget rigere - samme fornemmelse får jeg ved første ribsbær og senere på året den første mandarin.

til gengæld går der ufattelig meget til spilde hvert eneste år - hvor samler vi dog mange sække æbler sammen og kører på affaldsstationen! sidste år gjorde vores naboer noget ved sagen, idet de købte en æblepresser og en hel dag fabrikerede 3-4 familier hjemmelavet æblejuice - jeg siger jer. det var himmelsk!

ambitionen er således i år at gøre dem kunsten efter og udnytte de rige ressourcer af fantastiske og meget velsmagende (tilmed også økologiske) æbler, vi har til fri afbenyttelse.

god æblehøst!

festugeassociationer til hverdagen i al almindelighed

byen ligner ikke sig selv. det er festuge i århus, og det betyder, at der er uforholdsmæssigt mange mennesker alle steder - der er musik, dans, en lang og rød sofa-allé langs med store torv, country-, tyroler og så videre-telte, fadøl i lange baner + dertilhørende plastikkrus også uden for affaldsspandene, der er spottilbud, for lang kø i baresso kl. 17 i dag og ikke mindst kan børn få sig en tur i åen ved magasin inden i en gennemsigtig plastikbold (så skulle man lige have været 10 år yngre). det er et fantastisk og sælsomt syn, som dog noget komisk vækker stærke associationer til mus, når de karter rundt i et drejende hjul.

hvert år har jeg diskussionen med min rumbo om, hvorvidt dette folkelige tabernakkel alene er til gene for al almindelig hverdagslig (jo, det er et ord, første gang set og brugt på Århus Statsgymnasium i mine dansktimer) trivsel eller det rent faktisk også rummer visse kvaliteter. jeg er absolut af sidstnævnte opfattelse, for jo vist det er da en smule frustrerende, at en tur gennem 8000 tager anseeligt længere tid, men omvendt markerer "folkefesten" en forskel fra den gammelkendte hverdag, og det er nu egentlig ret forløsende.



netop århus festuge og min studiestart har i sandhed fået mig til at overveje betydningen af at værdsætte hverdagen. hvad ville festen eller mere generelt betegnet afvigelsen betyde var det ikke for hverdagen; det almindelige, gengse? intet! den ville jo bare udvikle sig til en ny hverdag, bare på et højere niveau.

livet har godt af tid til hvile, tid til glæde, eftertænksomhed, fest, impulsive idéer - lidt og meget godt og blandet.

fyld din hverdag med noget du nyder! når alt kommer til alt er der alligevel altid mest af dén, så lev dog for den og se ikke kun normalen som et farvand mellem (højde)punkter!

jeg er landet et sted nu, hvor hverdag er ovenud forrygende - er du ikke der, så håber jeg virkelig, at du vil ændre dit liv til du finder det, som gør dig gennemglad og giver dit liv mening!