SommerGospel pessimismen er vendt

jeg er i disse dage på SommerGospel for fjerde gang. jeg har lovet mig selv ikke at skrive dagbog herinde, så hvordan kringler man så lige den, når man nu bare må fortælle, hvor fedt det nu engang er at være afsted?!

jeg undrer mig over, hvorfor jeg hvert eneste år får en eksamens-angst fornemmelse i kroppen inden ugen oprinder. - jeg mister lidt lysten og tænker på alle de pudsige og til tider også en anelse anstrengende situationer, der også er forbundet med en uges ophold på en højskole med en temmelig blandet gruppe mennesker.
således også i år, hvor jeg stærkere en før, følte trangen til at vende bilen, men efter en vel overstået første dag med aktiv deltagelse i solistkurset, grin og store armbevægelser må jeg bare spørge mig selv, hvad det er i mig, som ikke bare lader glæden..

jeg har det oftest sådan, at jeg må bekæmpe pessimismen og overvinde førstedagens timer. alligevel er jeg snarere underholder og stor-smiler end den grå klat med nedadhængende mundvige ovre i hjørnet.

så endnu en gang må jeg gøre en indsats for at huske, at det jo bare er alt alt for allerfedest at være afsted og ikke gøre andet end at synge sange, der ophøjer og ærer Jesus - en uges vandring i tilbedelse og bøn. halleluja for helligånden! gid denne uge må blive en milepæl i de mange ikke-kristnes liv her på SommerGospel; at de må mærke Guds grænseløse og vilde kærlighed.

Amen!