Det forholder sig nemlig sådan, at Claus Riskjær idømmes en strængere straf end diverse voldsmænd og -kvinder, hvis straffe lå i en ramme fra 1/2 - 3 års fængsel.
Og det fik mig i første omgang til at tænke på det signal, vi i Danmark sender, når vi straffer misbrug af materielle ressourcer hårdere end misbrug af menneskelige ting som tryghed, sikkerhed, førlighed, tillid og hvad der ellers sker brud på ved voldshandlinger.. Det er for mig virkelig her de røde alarmlamper må blinke - uden jeg i øvrigt har kvalifikationer til at tænke på rimeligheden af straffelængden - når materielle værdier vægtes højere end menneskelige! Jeg forarges simpelthen i meget høj grad!
Min ven tog nu ikke i det væsentlige stilling til forholdet mellem voldsstraffe og så misbruget af materielle ting, men han fandt det flovt og grotesk, at "utilgivelige" handlinger, som de listet var, ikke straffes hårdere.
Utilgivelige?!
Se her kom jeg lidt i klemme, fordi jeg virkelig efterstræber at leve efter devisen "alt kan tilgives" - UDEN at det retfærdiggør handlingen eller neglicerer det på nogen måde. Men den rene og skære tilgivelse er med viljens kraft og Guds hjælp mulig, og jeg er helt sikker på, at det rummer mere end en tilfredsstillelse og fred at tilgive: Dels bliver man ikke hængende i bitterheden og vreden, og dels fører det til fred, fordi man lægger hændelsen fra sig, uden at underkende dens eksistens. - Man lærer at leve med den, når man i kærlighed kan beslutte sig for at tilgive ved et aktivt valg!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar