turen startede med en overnatning i Sydtyskland, dagen efter kom vi til Garda, hvor vi spiste på en restaurant lige ned til søen og smagte lidt på den søde turisme. på 3. dagen arriverede vi til Marché - Italiens gemte perle af et område, meget meget smukt - til en lejlighed med vidunderlig havudsigt. det siges, at Marché set med kulturelle briller ikke har meget at byde på; det må så blive historisk, for jeg har besøgt indtil flere anbefalelsesværdige byer og kysten kan man i hvert fald ikke klage over.
nu er vi så tilbage i Norditalien i området mellem Verona og Venedig - en internetforbindelse rigere ;-) Vizenca blev iøjetaget i går, og hvilket syn det var. Vizenca er præget af en gennemgående arkitektur med symmetri, græske søjler (-gange) og skulpturer. ydermere er domkirken et uundværligt stop! i grunden ikke væsentlig forskellig fra andre italienske kirker, men så alligevel konstrastfyldt dertil i kraft af sine lyse røde mursten - et betagende syn!
og efter en opsummering af turen rundt i landet, jeg snart kender bedre end mit eget, må jeg sidde undrende tilbage og spørge:
hvorfor er jeg egentlig ikke italiener?!
1 kommentar:
jeg kan kun tilslutte mig din begejstring , Italien er fantastisk - en del af mit hjerte er i Italien .. mmm god mad , dejlige bygninger osv - håber du nyder sommeren søde , glæder mig til vi ses i august , lige om snart :) om en uge jo :)
Send en kommentar