sladder er aldrig godt for noget - specielt ikke, når det sker ubemærket og inden for egne rækker. man synes, man taler af barmhjertighed og omsorg, men hvorfor så snakke med andre end dem, problematikken handler om? grænsen er uhyggeligt svær at definere, men det kræver virkelig, at man holder sig selv i anke for ikke at falde i den forkerte grøft.
det er en tanke jeg selv har gået med i lang tid og også diskuteret med flere efterhånden - og lige netop derfor blev jeg overmåde begejsret for mathias alsted flinck's blog-indlæg her forleden
læs det til eftertanke OG efterfølgelse - det har min største anbefaling
klik på linket i højre side Udsigten Fra Penthouseværelset
Ingen kommentarer:
Send en kommentar