stud.aarch

bliver min titel, når jeg til september entrérer skolen

ved ikke helt, hvad jeg har kastet mig ud i - det er så nervepirrende, og måske er jeg faktisk slet ikke cool og sej nok til at være med blandt de über cool - sådan ser de og deres projekter i hvert fald ud - arkitektstuderende, som jeg kan spotte ud af vinduet fra tredie sal

men det bliver selvfølgelig alt for spændende og godt - i frygten er således også en sprudlende glæde og forventning om at skulle studere sin hobby

jeg skulle have været italiener

... dog under sydens sol. altså, hvor er her bare skønt. jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at jeg faktisk i bund og grund skulle være født som italiener, for jeg trives fantastisk godt her ...

turen startede med en overnatning i Sydtyskland, dagen efter kom vi til Garda, hvor vi spiste på en restaurant lige ned til søen og smagte lidt på den søde turisme. på 3. dagen arriverede vi til Marché - Italiens gemte perle af et område, meget meget smukt - til en lejlighed med vidunderlig havudsigt. det siges, at Marché set med kulturelle briller ikke har meget at byde på; det må så blive historisk, for jeg har besøgt indtil flere anbefalelsesværdige byer og kysten kan man i hvert fald ikke klage over.

nu er vi så tilbage i Norditalien i området mellem Verona og Venedig - en internetforbindelse rigere ;-) Vizenca blev iøjetaget i går, og hvilket syn det var. Vizenca er præget af en gennemgående arkitektur med symmetri, græske søjler (-gange) og skulpturer. ydermere er domkirken et uundværligt stop! i grunden ikke væsentlig forskellig fra andre italienske kirker, men så alligevel konstrastfyldt dertil i kraft af sine lyse røde mursten - et betagende syn!

og efter en opsummering af turen rundt i landet, jeg snart kender bedre end mit eget, må jeg sidde undrende tilbage og spørge:

hvorfor er jeg egentlig ikke italiener?!

så sidder man her ...

... og ville egentlig godt have noget begavet at bidrage med. men jeg må indrømme, at min hjerne er instillet på en temmelig lav kanal - af nyttige tanker, der opsluges energi på i mit indre, nævnes i flæng:

- hvor varmt mon det bliver i Italien, skal man have en trøje med?

- og nej, hvor har jeg dog egentlig anskaffet mig en del nye beklædningsgenstande på det sidste - hvor meget skal med, og skulle jeg ikke se at få rydet lidt ud?

- nu skal jeg huske pas, bøger og medUcin..

ergo, der foregår KUN ferierelaterede ting pt., og heldigvis for det. jeg glæder mig faktisk til at kunne stille alting lidt på standby og glemme spekulationer om dette og hint - bare læse bøger, opleve nyt og lade mig inspirere.

det er jo lige netop i pausen, at jeg får tid til at tænke nye tanker, få nye idéer og ikke mindst samle energi til at tage arbejdshanskerne på, når jeg noch einmal arriverer til de danske egne.

jeg håber, du nyder sommermånederne lige der, hvor du er og ind i mellem alt det, der bare skal gøres også har fundet tid til at koble fra i en sådan grad, at du helt har glemt dine diverse passwords (det plejer i min familie at være indikatoren for, om ferien har bundfældet sig..)

rigtig god sommer!

lykken er...

...at have et spejlrefleks kamera - i hvet fald pt :-)

således oplever jeg lykke på denne dag - for jeg har simpelthen gjort mig en memorial investering i form af dette ubeskrivelige stykke sort plastik med tilhørende finmekanik; Canon Eos 450D.

som en bekendt sagde, da hun for få dage siden selv købte en virkeligheds-filtrerer: "jeg ser nu verden gennem en linse!" det kan jeg fuldt ud tilslutte mig fra dags dato.

i fremtidige tider vil verden aldrig mere tages i direkte øjesyn - den vil til alle tider ses gennem et filter med fokus på detaljer.

mon man så mister overblikket og helheden? mon man flygter fra en konfrontation med det egentlige?!

det vides - for mit vedkommende - endnu ikke, til gengæld kan jeg love at detaljer, øjeblikke, glimt vil blive foreviget og gemt som beviser og dokumentation.

fra denne dag må jeg kendes som Kathrine Canon Eos Holm

watch out - måske du bliver offer for linsens evige søgen :P

hvad nytter det så at det blæser

så falder man pludselig over en kommentar på et tidligere indlæg, man ikke lige havde set.
piet hein smigrer ... men han har tydeligvis aldrig cyklet i kjole eller nederdel

af cyklende piger
jeg skuer et bundt
men uden blonder og flæser
i mandfolkebukser cykler de rundt
hvad nytter det så at det blæser?

gennemsigtighed i kærlighed

jeg er hjemvendt fra SommerGospel og også Årskonferencen er afluttet nu - begge dele er gået over al forventning - i det mindste i mine øjne. begge ting har endnu engang vist, at Guds veje er uransagelige, men at Han i sandhed går med os og ingen udfordringer synes at skræmme Ham.

jeg har på SommerGospel snakket med en kvinde, som nok kom i en folkekirke, men som ellers ikke var bekendt med gospel etc. en rigtig "fandenivoldsk" type, skøn og temperamentsfuld med masser af humor og baggrund i blues- og soul-musikken. hun formulererde på fineste vis: "jeg har en masse at bære på og bearbejde fra min barndom, som har givet mig en enorm vrede og frustration. jeg kender ikke musikken eller noget andet i forbindelse med gospel, men jeg kan bare mærke, at I har noget som jeg vil have!"

"I har 'noget', som jeg vil have!" ... er det ikke en fantastisk formulering? det er for mig at se vores aller fornemmeste opgave med vores liv og gennem vores handlinger og adfærd, at kunne afspejle Jesus' kærlighed, som altid vil adskille sig fra et liv uden. jeg mener, at det er langt mere essentielt og vigtigt, at man med sit liv viser sin kærlighed til Jesus og andre mennesker og omvendt, end at man kan formulere svar på kryptiske spørgsmål.

det vil til enhver tid være være langt mere smittende for potientielle nye kristne at leve et liv i fuldstændig gennemsigtighed for Guds nåde og kærlighed afspejlet i handlinger, omsorg, omtanke, betænksomhed ... end det vil være at kunne formulere flyvske og teoretiske svar på livets store spørgsmål - er min påstand.

jeg må derfor ty til stampedansens glæde over, at det faktisk lykkes på en uges SommerGospel at få deltagerne til at tænke over, hvad gospel og kristenliv er, hvorfor det mon giver dem en forunderlig følelse at være til gospelgudstjenesten og lytte til sangenes tekster og ikke mindst giver dem en længsel efter mere (af Jesus.. finder de ud af).

hvad tænker du om handling vs. ord i afspejlingen af dit kristenliv over for på dette felt nye mennesker?