En ting er at ville gå den og mærke, at det giver fred og en del mindre stress og bekymring, at lægge sin vej over til Gud, så "ansvaret" lige som kan deles mellem ham og jeg - en helt anden ting er så at finde pejlemærkerne og kunne fornemme eller i det mindste stole på, at man går den rigtige vej.
Se, det er måske ikke altid helt nemt. De fleste af os - i særdeleshed jeg selv - er kontrolfreaks, der i større eller mindre grad har det bedst med selv at bestemme og være chef for alt (læs: det meste), hvad man har fingrene i, for tingene bliver nok alligevel bedst, hvis man selv gør det.
Eller også har man det heeelt fint med, at andre overtager og at man således ikke skal tage stilling til noget som helst og da slet ikke skal engagere sig for meget.
For begge tilfældes vedkommende gælder der en udfordring om enten at turde give slip og stifte godt og grundigt bekendtskab med begreber som "tillid", "stole på" og "overgive til" eller at øve sig i en vedholdende opmærksomhed for i hvilken retning, man bevæger sig.
Jeg tilhører i høj grad første kategori, men jeg må bare sige, at at gøre det, som jeg skrev om i 'part one', har gjort en verden til forskel for mig! Måske gør jeg i virkeligheden ikke så forfærdelig meget mere eller andet end før - og det er absolut heller ikke meningen med denne opfordring - men det har i udpræget grad åbnet mine øjne for, betydningen af det arbejde, som jeg får lov at være en del af, for andre mennesker. Det har desuden virkeliggjort for mig, hvor meget jeg faktisk selv får ud af det - hvor meget glæde og energi det giver, og hvor mange mennesker jeg kommer til at kende gennem det. Kendetegnende for opgaverne på den velsignede vej er, at de giver uendelig meget til en selv og til andre, men absolut aldrig bliver surt slid - og hvor fantastisk fristende er det ikke lige på en skala fra 1-10?!
Et sådant projekt for mig er eks. TUF.. Det var alligevel med en vis tøven og bæven jeg sagde ja første gang, for jeg kendte på ingen måde deltagerne, og jeg har aldrig selv været en af de ivrige lejr-hippier, men jeg skal da lige love for, at det har været en uvurderlig rejse at være med på!
Dels har ledergruppen et fantastisk fællesskab og dels er deltagerne simpelthen rigtig skønne..
Jeg tror virkelig på, at Jesus bruger TUF til på en helt ny måde, at åbne TUF'ernes øjne for, hvad tro er og giver dem et indblik i, hvordan man kan være kristen på forskellige måder - ikke mindst oplever jeg også, at de nyder at snakke om tro med hinanden; de fornemmer vigtigheden af at være flere om troen - man kan simpelthen ikke være kristen for sig selv..
På TUF laver Tine (Gjessø) og jeg "oplevelses"-gudstjenester, som jeg kalder det. Vi udfordrer Gudstjenestens rammer og form - hvad kan man egentlig i en Gudstjeneste? Vi skaber et sanse- og stemningsrum med mørke, lys, film, relax corner, lyd-filer, sms-bøn, lys-kors og forskellige andre ting, der alle kræver fysisk deltagelse og tankevirksomhed..
Det er en KÆMPE oplevelse, hvis 'succes' vi allerhøjeste grad må give Gud al æren for - jeg er dybt taknemmelig over at se, at Tines og min villighed til at bruge vores kreative evner og innovative idéer bærer frugt. Det giver det vildeste kick! Tænk, det er så smart indrettet, at Gud rent faktisk kan og vil bruge, det som jeg er bedst til i hans planer - Jeg kunne ikke tænke mig noget bedre. Lad det aldrig og stoppe, og lad mig endelig få lov til at være med i mere..
En hel roman fra mig - jeg kunne skrive mere om andet, der er lige så fantastisk, meen det må blive en anden gang ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar