lørdag den 3. maj 2008

ANKEN MOD "DEN GAMLE KIRKE"





Se to ting får jeg som minimum ud af tegningen.

1. Det tegner billedet på uhyggeligt mange kirker i Danmark - og sikkert også i mange andre lande - at vi alt for ofte ikke formidler i "ikke overfusende og pegefinger-løftende" ærlighed, hvad budskabet bag musikken er.

Specielt i disse über-hypede gospel-tider, hvor et hidtil uset antal mennesker rent faktisk entrérer kirkerne uden, at vi arbejder særligt for det, er det så meget desto mere væsentligt, at hver enkel får en lille forsmag på, hvad livet med Jesus er for noget. Vi må som kirkeledere og trosmæssige "vejvisere" eller mentorer ikke efterligne de danske folkekirker, der konfirmerer unge mennesker i et væk hvert eneste år og til trods derfor stadigvæk er ufatteligt små - når vi har det privilegie, at kunne tale til og med ikke så lidt ikke kirke-vante mennesker uge efter uge, må chancen altså ikke forpasse os, at de dels får en musisk oplevelse af høj kvalitet, men også får et ærligt billede af, hvad Jesus' kærlighed handler om.

Man skal opleve, at man ikke bliver overfuset med en færdig-pakke, "der bare lige skal have 2 min. i mikroen og så er man køreklar med svar på alt fra A-Z", men til gengæld får ærlige svar på reelle spørgsmål og får indblik i udfoldelse af kristendom, som ikke er overflade..

2. Omvendt set kan man sige, at flere mennesker trods alt vænner sig til at have deres gang i kirken og får et måske kristent netværk gennem gospelkor m.m., og det er i virkeligheden mindst lige så vigtigt..

Jeg er nemlig stor modstander af den holdning, der siger "haps, nu har vi endelig fået Jer inden for, så nu skal I bare høre.. vi har også dét og dét og dét, som du er meget velkommen til at deltage i". - Som om vi skal kæmpe for hvert enkelt medlem og gøre mere end fibrilske og forkvaklede og over-omklamrende tilnærmelser for at hverve folk til vores halvslunkne progam.. Sådan skal min kirke IKKE være!




Vi skal kunne tilbyde et program, der er så overdrevent tjekket og relevant og givende og.. at folk ikke kan lade være med at komme, fordi de bliver rigere mennesker af at komme og fordi deres livskvalitet bliver forhøjet hver dag i kraft af de udfordringer, kirken giver dem! Jeg vil tillade mig at være så krævende og "stor i slaget", at jeg forlanger, at det er udgangspunktet for enhver vission, mission, ethvert program eller flyer, at det skal formidle "væsentligt, brugbart indhold"..

Gennem min endnu begrænsede tid i kirken, som dog alligevel har bragt mig langt i stillingtagen, lederstategier, vissioner, missioner og overvejelser af livets mange spørgsmål, har jeg mange gange hørt : "det er da godt nok; det er bare ind til kirken" eller "der er jo grænser for"..

UNDSKYLD, men hvad sagde du?! Er jeg den eneste, der bare ikke kan udstå attituden og idéen om godt nok..?

Hvis vi som ikke kan langt mere end matche de millioner af andre tilbud, som samfundet byder på, så uddør vi altså inden længe! Men modsat alle andre tilbud, så har vi en livsvigtig gave, at videregive.

Mon ikke Jesus ser lidt undrende på os engang, hvis vores bedste argument for ikke at gøre den bedste indsat er " vi troede, det var godt nok" ... ?!

2 kommentarer:

Ella Justine Figs sagde ...

Hej i Uhulen ;)

Synes det er nogle meget spændende tanker du bringer på banen. Det er lidt sjovt at læse, når man bare er vant til at se dig om mandagen til kor. Det kan godt være at man snakker sammen, men man kommer sjældent ned i de dybere og mere finurlige lag... Jeg er selv tilhænger af at tænke over tingene og synes det er sjovt at formulere, selvom det er svært for mig at gøre det konkret :)
Men anyways... Synes du har fat i noget meget væsentligt, nemlig hvorfor vi stiller os tilfreds med "godt nok"!! Det er for mig også noget af det værste... Der kan selvfølgelig være nogle situationer, hvor "godt nok" er svært at gøre meget ved, men hvis man for længe stiller sig tilfreds, går det ned ad bakke... Det kan godt være det kræver en masse kræfter at stille sig tilfreds med mere, men det er det værd :)
Dejligt at du er med i kampen :)

Ella Justine Figs sagde ...

Har for øvrigt selv oprettet en blog herinde :)

http://qoga.blogspot.com/