tirsdag den 29. april 2008

.. tidens støvsuger ..



Internettets edderkoppespind snævrer sig sammen om mig, trådene tryllebinder mig til skærmen, jeg er dedikeret, jeg mangler søvn og tid.. Jeg har med andre ord fået en blog, en facebook-profil med indtil videre knap 60 "venner" - fundet på lidt under en uge - ja, og så skal jeg jo stadig tjekke mine mails. Jeg har altid haft noget imod blogs og måske især msn- og facebook-lign. sider, fordi jeg dels synes, det er en kunstig form for fællesskab, for dem der ikke kan styre forbruget og som i forvejen har svært ved social-kontakt og dels fordi indholdet ofte bliver navlebeskuende og i virkeligheden yderst uinteressant for alle andre..

Ydermere er det tidsforbrugere af allerstørste karat. Der går meget hurtigt meget lang tid med at opdatere profiler og chatte med andre om absolut intet.. Nu da jeg sidder i saksen - med både msn, facebook og denne blog trods alle mine fordomme - må jeg konstatere, at jeg måske godt kan se nogle fordele ved at være med lige som resten af Danmarks befolkning, idet jeg bl.a. har fået kontakt med gamle skolevenner, men jeg har ikke i det væsentlige ændret min holding til fænomenet generelt..

Det er da dejligt at holde kontakt med perifære "venner" jo jo, men jeg kunne bruge min tid på mere udfordrende ting!

ER DER NOGEN, DER VIL VÆRE VENNER?!

- i øvrigt er jeg stadig fan af "holdnings"-blog - fantastisk at have et altid lyttende talerør :-)

3 kommentarer:

Tro Håb og Kærlighed sagde ...

Yeps! Hyggeligt, at også du er med!

Uhulen sagde ...

Rettelse!! Jeg har kun haft facebook i 3 dage.. men stadig 60 venner :-D

I lige måde, det er nu hyggeligt lige at følge lidt med rundt omkring..

Tine Gjessø sagde ...

Jeg synes faktisk, at der med Facebook, messenger og blog for mig generelt er sket noget nyt: nye venner, skrevne ord er nogle gange mere præcise og fordybende og ærlige end den flygtige mundtlige dialog, de fleste af os er henvist til... men selvfølgelig, hvis vi slukkede computeren, havde vi måske mere tid til at hænge ud over en kop kaffe ... eller?