fredag den 18. april 2008

UHULENS LEGENDE

Fortællingen om Uhulens tilblivelse er i virkeligheden en historie om teenage-fjolleri.
Engang - for efterhånden mange år siden - gik en flok piger i 9. klasse på en midtbyskole. Da hverdagen på stenbroen kun bragte en absolut minimum af natur med sig i form af små totter af det mest genstridige ukrut, der af uransagelige årsager altid finder sin vej op gennem asfalten, så de sig nødsagede til at tage sagen i egne hænder i en af de korte pauser fra undervisningens slid.
I en herlig cocktail af Friends-titelmelodien, (dengang) nyeste hits fra Saybia, Tim Christensen (som af nogle på daværende tidspunkt blev forgudet..) og Swan Lee smukt strålet af pubertets-skabninger fandt også talens brug sin berettigelse, og samtalen faldt meget naturligt på dyr - i omgivelser med gammelt madpapir m. inhold, prutter og lipgloss med deraffølgende mistænkelig stank - måske igen som følge af livet med en stor mangel på samme.
I hvert fald blev det pludselig meget interessant og vigtigt at finde ud af hvilket dyr hver enkelt lignede mest. Jeg trak uglens lod. En ugle siger som bekendt "uuuuhhhh", og uglen lyder med lydsprog [ulen]. 1+1 = 2, og "uh" + [ulen] = uhulen.
Se sådan gik det til, at Uhulen ved hjælp af addition kom til verden. Jeg skulle hilse at sige, at den er et meget klogt dyr, og måske derfor er vores følgeskab så godt ;-)
God Storebededags-ferie!




3 kommentarer:

Signe sagde ...

Sådan dér.. Så klarede jeg også lige at finde dig her.. :) Tillykke med siden, og tak for et lækkert DM, og jeg skal have billederne, fra det, men også fra TUF! :D
Knus og kys

Uhulen sagde ...

Jamen selv tak! Det var som altid HAMRENDE hyggeligt jo.. :-) Men hvor jeg bare allerede savner ALLE nu..

Ja da, du skal da simpelthen have nogle billeder!

Kys fra mig :-)

Anne Thompson sagde ...

Og så kan jeg hilse og sige at ugle faktisk hedder uhu på tysk - eller østrigsk. I hvert fald i følge de plakater som hang på det centre vi boede på da jeg var på skiferie dernede med min efterskole - også i 9. klasse ...
Bedste hilsner, Anne