jeg har tabt mit hjerte

JEG ELSKER DET!

egentlig har jeg jo lavet den visuelle regel for mig selv her på bloggen ikke at lave store bogstaver, men når det drejer sig om at beskrive den sidste uge af mit liv, så kan intet mindre gøre det.

jeg er nu officielt stud. aarch, og lad mig bare sige det sådan - jeg har i den grad fundet min hylde! aldrig har jeg haft så let ved at starte et nyt sted, aldrig har jeg været så meget oppe at flyve over noget. det er på alle måder topfedt at være sammen med sjove og interessante mennesker, der allesammen er lige så kompromisløse, idérige, perfektionistiske og nørdede omkring den kreative skabelses proces som mig selv.

og så prøver jeg for første gang i mit liv at starte et sted, hvor alle er der, fordi de vil det og ikke fordi de skal eller bør. det gør en kæmpe forskel. alle er super motiverede for at lære hinanden godt at kende. andet ville også være omsonst, idet skolen - ifølge vores tutorer - bliver vores hjem de næste fem år; lidt i stil med kollektivmiljøet.

jeg har tabt mit hjerte - jeg ELSKER det

¤¤¤

kl. 10.15 sker det - jeg drager afsted og tager springet
ud i rus-turens dybe vand på AAA Arkitektskolen Århus

jeg glæder mig. jeg er spændt. jeg har kvalme.

og dog er jeg sikker på, at det bliver rigtig godt,
når lige den første nervøsitet og iøjentagen er overstået.

pas godt på hinanden i bloggerland så længe

du som styrer

1) jeg er stadig ikke færdig med Luftkastellet, der blev sprængt,
men jeg kan alligevel ikke nære mig
2) egentlig skulle dette være min personlige trosbekendelse

men det bliver det ikke. tine gjessø har skrevet eller er i hvert fald i gang med at skrive sin personlige trobekendelse. min søster fik samme opgave en af de første skoledage i 9.B - velkommen tilbage børn, værsågod, her er en bombe.
og lige netop denne ret omfangsrige og dybdegående opgave - i det mindste hvis man tror på mere en "sol gir' varme" og "popcorn" - fik mig til igen at overveje sagen. efter min mening er der nemlig stor værdi i at definere rammerne for sin tro personligt og tage stilling til de gamle nok så betydningsfulde ord, som dog mister sin kraft og betydning, idet de bliver en form, et hylster, en ramme om et ritual.

jeg er overbevist om, at trosbekendelsen såvel som fader vor for mange mennesker har fået een samlet betydning - som sådan er det fint - men enkeltdelene af teksten går tabt, sålænge den rables af i en hastighed så stor, at man på det nærmeste snubler over ordene. "ja, jeg tror på ham Jesus, ja, han døde vidst (for mig?) og ham Helligånden er da fin - noget med en vind eller hvad?"

netop af den grund beder jeg sjældent selv fader vor, for den er en form for mig - jeg beder nok ofte det samme, men med mine egne ord, så jeg rent faktisk er klar over, hvad jeg forsøger at snakke med Jesus om.

min ambition de sidste dage har således været at skrive noget af det, der kan kaldes min trosbekendelse. ikke en stor teologisk udredning, men med jævne ord at prøve at gøre rede for kernen i min tro.

indtil jeg har noget at byde på, så tjek jokerens bud på sin personlige fader vor fra pladen alfahan.

Fader Vor
Du som styrer i himlen
Respekten er din - Jeg er nede med dit rige
Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med
Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up, og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren, og endda tilgive dem, der kopierer mine cd'er
Fristelserne lurer overalt i min del af byen, men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet
Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig
For Evigt, der
Amen!

Hvad synes du?

overlever hun egentlig?

så sidder man her og ville gerne have hovedet fuld af begavede tanker og lækre formuleringer, men i virkeligheden må jeg nok bare tilstå, at den største del af min tankevirksomhed samler sig om betegnelser som: Lisbeth Salander, Mikael Blomkvist, Millenium, Piger, der leger med ild, Mænd, der hader kvinder og endelig noget med nogle luftkasteller, der sprænges i luften.

hvis du ikke ved, hvad det handler om, har du ikke læst Stieg Larsson-triologien - OG så har du meget tilgode! tillykke med, at du har dejligt mange siders fabulerende fantastisk underholdende plot-kunst at give dig i kast med.

jeg dukker ikke op til virkelighedens overflade igen, førend tredie og netop påbegyndte afrunding af historien er tilendebragt - dvs. om 671 sider.

beklager - vi ses senere =)

summer/autumn 2008

billeder fra en netop øverstået og helt igennem dybt fantastisk weekend i sommerhus i Juelsminde ved stranden.
kan man andet end føle sig overvældet og taknemmelig over muligheden for at låne sådan en lille skønplet på jorden?

dagen var sommerlig og alligevel med blæst - havet, himmelen og naturen var i oprør, lyset var fortryllende. det er absolut den bedste medicin jeg kan foreslå; at bruge en dag ved havet.

sladder

sladder er aldrig godt for noget - specielt ikke, når det sker ubemærket og inden for egne rækker. man synes, man taler af barmhjertighed og omsorg, men hvorfor så snakke med andre end dem, problematikken handler om? grænsen er uhyggeligt svær at definere, men det kræver virkelig, at man holder sig selv i anke for ikke at falde i den forkerte grøft.

det er en tanke jeg selv har gået med i lang tid og også diskuteret med flere efterhånden - og lige netop derfor blev jeg overmåde begejsret for mathias alsted flinck's blog-indlæg her forleden

læs det til eftertanke OG efterfølgelse - det har min største anbefaling

klik på linket i højre side Udsigten Fra Penthouseværelset