mandag den 27. april 2009

en sludder med tv2


så blev man ringet op af tv2 i eftermiddag: "Ja goddag, det er x fra tv2 - øh, er du i Mexico?"

her står man over for den røde eller blå pille fra Matrix eller tale fra Festen. jeg valgte at være ærlig og fortælle kort, hvordan det hele stod til. men alene fordi jeg synes, det er super ubehageligt, at de på en eller anden spidsfindig måde har fundet mig via dette pragtstykke(?) af en blog, fik jeg ualmindelig meget lyst til at stikke dem den gode historie, de higer efter og smøre lidt tykt på: "hhhrrr..jo jeg har faktisk gået og haft det lidt småunderligt med svimmelhed (hvilket ville være sandt og retfærdiggøre svaret en anelse, men..) den seneste tid."

idioten med den journalistentusiastiske stemmeførsel satte trumf på, når du spiller med spørgsmålet: "nå, men kender du så måske ikke nogle - måske studerende - der er i Mexico for tiden?!" NEJ vel, jeg har lige sagt, at vi var en godt hundrede stykker derovre for præcis en måned siden.

1) Jeg kunne i princippet godt være en omvandrende trussel for Danmarks sikkerhed, idet udbruddene også forekom i marts.

2) sådan kan man så også finde ud af, at det er HELT fint, at jeg ikke forsøgte mig med journalistfaget!

3 kommentarer:

Anne Thompson sagde ...

1) er der ikke altid trusler vi ikke kender til? og 2) godt du er glad for dit valg!!
Jeg synes bl.a. TV2 panikker rimeligt meget - selvfølgelig er det alvorligt, men når man tager i betragtning hvor mange mennesker der bor i Mexico og USA, så ku' det trods alt være temmelig meget værre.... Vi husker SARS og fulgeinfluenza og kogalskab panikker, som fislede ud i sandet!

Sara sagde ...

Ja helt ærligt! Jeg er så enig med Anne!

Jeg sad og blev så forarget over det i min egen stue igår!! Jeg kan godt forstå at man synes det er uhyre spændende. Og jeg kan godt forstå at nyhederne selvfølgelig skal følge op på historien. Men HELT ÆRLIGT når de så begynder på at Jersild ( eller et eller andet andet program) skal have en HEL udsendelse om en såkaldt "epedimi" som højst sandsynligt har dræbt, hvad 100-150? mennesker på VERDENSPLAN!! Helt ærligt, der er flere der dør af sult HVER DAG!! Hvorfor ser man ikke lidt på det i stedet?

Nå ja undskyld, nu kom jeg så ud med mine aggressioner her! sorry Kathrine! hehe.

Men fedt at du bliver ringet op! hehe

Signe sagde ...

Hvor vildt! Tænk at de går ind på google og skriver mexico eller sådan noget og ender med at ringe til dig! HVOR VILDT!!!
Den journalistisk, den journalistik!