
gråd af
glæde fortrydelse frustration
ophidselse afmagt vrede
overvældelse uoverskuelighed
fortvivlelse overraskelse ulykke
sorg håb lykke smerte
fryd frihed fred forvirring
forundring uretfærdighed
det er mig en gåde, hvordan en dråbe af regn i min øjenkrog kan indeholde alt dette med en lethed, der sjældent macther betydningens tyngde
hvorfor er det sådan?
3 kommentarer:
hormoner ;-)
Når du ser en dråbe glimte
til dig fra et dugvådt spind,
ser du mer end selve dråben,
hvis du har et åbent sind.
På en tråd, der er så spinkel,
at den brister for et strå,
kan den bære hele solen,
hele himlens dybe blå.
Så hvorfor ikke en tåre?
Jeg elsker dette salmevers. Det er faktisk netop som tåren, det bærer en dyb visdom, men er fortalt så let.
Tak!
Send en kommentar