fredag den 2. januar 2009

lidt om samsung touchwiz


til louise og andre interesserede

kan jeg absolut anbefale samsung touchwiz. jeg har endnu ikke oplevet nogen irriterende og for brugervenligheden generende ting eller mangler.

touchskærmen reagerer hurtigt og temmelig præcist. specielt i forhold til sms-skrivning er jeg meget positivt overrasket over brugervenligheden. i forhold til eks. apples iphone, der har et 'normalt' tastetur - ét bogstav, én knap - har denne tlf. tastetur som alle andre mobiltlf., hvilket gør det meget nemt og meget hurtigt at skrive. jeg vil måske endda sige, at jeg sms'er hurtigere på denne.

samsungs widget-system, som er en slags dock som på mac, er ydermere fantastisk. genvejene gør det super hurtigt at komme frem til en bestemt funktion.

den kan, hvad den skal kunne uden problemer og har rigeligt de funktioner, jeg behøver - hvad jeg ville få mere ved en dyrere model, ville jeg aldrig få brug for, sålænge det er en privat mobil og ikke en business phone.

til gengæld kan man ikke indstille forskellige temaer og grafikken er mindre prangende end sony ericsson og nokia - enkeltheden er klædelig og baggrunden kan indstilles på så mange nye måder, at jeg bestemt ikke mangler muligheder.

den eneste ting jeg har at udsætte på tlf. er batterilevetiden - du skal som sædvanlig med samsung tlf. kunne leve med at oplade tlf. hver tredie dag afhængigt af forbrug. det er meget kort tid i forhold til andre tlf. det er jo en vanesag at oplade den om natten, selvfølgelig, men en ærgerlig ting er det dog.

jamen, jeg er SUPER SUPER glad for den. køb den trygt!

Ingen kommentarer: